Høring: FREDNINGER OPHÆVES ved Fiskerhavnen og på Amager Fælled – hvad bliver det næste?

OBS: Mandag den 21. januar klokken 19:00-21:00 i kantinen på Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Fredningerne skal ophæves ved lov for at det statslige og kommunale selskab By & Havn kan få en indtjening på 1,9 mia. kr.

Det er et overgreb på naturfredningen. Vi har fredninger for at beskytte områder mod økonomisk spekulation. Det er derfor en helt ekstraordinær situation, at regeringen og en række partier nu vil ophæve fredningerne ved lov.

På høringen vil du møde et panel, der kan fortælle, hvad det betyder for naturen, naturfredningen, byplanlægningen og det retspolitiske. Du vil få indblik i, hvorfor ophævelsen af fredningerne ved lov er et abnormt indgreb.

Du vil også fra salen få input fra både fagfolk og mange, der bliver berørt af eventuel bebyggelse på områderne, hvor fredningerne ophæves.

I panelet vil du møde:
Danmarks Naturfredningsforening København v. næstformand Knud Erik Hansen
Friluftsrådet København v. næstformand Svend-Erik Fangel Pedersen
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife v. Biolog Knud Flensted
Retspolitisk Forening v. formand advokat Bjørn Elmqvist
Institut for Planlægning, Aalborg Universitet v. Lektor Esben Munk Sørensen

Det grønne Knæ har arrangeret høringen for og i samspil med Fredningsalliancen

VÆR MED TIL HØRINGEN – FÅ MERE AT VIDE