Ud i det fri
Læserbrev tilsendt Information og Kgs. Enghavebladet. Marts 2020.
Sådan hørte jeg Københavns overborgmester udtale sig forleden, hvor solen skinnede og folk var sendt hjem i isolation på grund af smittefare. Frank Jensen omtalte de gode muligheder borgerne havde for at gå ud og nyde byens grønne områder, parker og andre offentlige områder, bare de holdt afstand.
Jeg var en af dem der fulgte opfordringen – eller rettere sagt cyklede en af mine jævnlige ture i Sydhavnen, hvor jeg bor. Jeg er så heldig at bo her med nogle meget dejlige naturområder lige uden for døren og udnytter det næsten dagligt til ture gennem Valbyparken, langs Kalveboderne over Sydhavnstippen og hen til Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Eller jeg tager turen indad mod Frederiksberg, hvor jeg cykler på langs af Tippen og gennem Karens Mindeområdet, Sjælør Boulevard og Vestre Kirkegård og over Carlsbergbroen videre ad Gamle Carlsbergvej til jeg kommer til Søndermarken, (se mere om disse områder på www.detgrønneknæ.dk).
Men her i den forløbne uge har jeg næsten ikke kunnet kommet omkring for bar medborgere. Alle ville ud i solen og væk fra deres indespærring og det er svært at overholde forskrifterne, når alle beboerne i de indre dele af København og Frederiksberg vil ud på de få begrænsede arealer, der til rådighed. Nu kan vi ved selvsyn se, at byen mangler frie, grønne arealer. Det tydeliggør det hykleri som overborgmesteren, og et flertal i borgerrepræsentationen, politisk melder ud i blandt andet den nys vedtagne kommuneplan. ”København er en grøn by” – ”der skal arbejdes for flere grønne områder og sammenhængen mellem dem” – afstanden til et grønt område skal være højst 300 meter” og en masse af lignende udtalelser og vedtagelser af hensigtserklæringer, som er kommet i forbindelse med debatten og vedtagelsen af denne overordnede plan. For lige inden denne vedtagelse (27.2.2020), er der givet grønt lys for byggeri på fire tidligere naturfredede områder, hvor af de to af dem er noget så sjældent i København, som selvgroede uplejede naturområder.
Det hænger sammen med kommunens mantra om at byen skal vokse med 60.000 nye boliger over de næste 3 årtier, samt at byen allerede er vokset med 10.000vis i de to foregående.
Dette er en forbrydelse mod mennesker! Både dem der boede her i forvejen, dem der flyttede til de nye boliger og alle de kommende beboere, som Frank Jensen og co. drømmer om og det ses, som skrevet ovenfor, tydeligt i disse dage. Der er ikke plads og mulighed for at alle os, der bor her, kan finde en grøn plet i nærheden, hvor vi kan lufte os selv og hundene uden at være i meget nærkontakt. Det er særlig grotesk at se på de mange nybyggede områder langs Københavns havnekajer – syd til nord. Her er der en tæthed og højde i byggerierne, som presser rigtig mange mennesker sammen på et meget lille areal og hvor friarealerne kun består af kajkanter og så en masse vand, som vi almindeligt dødelige jo ikke kan gå på.
Under den sidste koleraepidemi i København i 1800tallet var en sådan tæthed årsag til en meget stor smitte og dødelighed, især for arbejderbefolkningen, som var dem der var henvist til overbebyggede bydele uden lys og luft og med meget ringe sanitære og hygiejniske forhold. Nu er hygiejnen og saniteten heldigvis væsentligt forbedret – men tætheden og mangel på lys og luft er de samme i disse nybyggerier.
Så stop nu disse nye byggerier, hvor det kun er kvadratmeterprisen, der bestemmer byggeriets udformning og dermed højde og tæthed! Efter koleraen byggede man de første sociale boliger i Danmark, Brumleby, eller lægeforeningens boliger som de officielt hed, som sikrede en lille del af de fattigste københavnere sunde boliger med lys og luft omkring sig. Dengang havde man stadig masser af fælleder at bebygge i nærheden af den gamle bygningsmasse og byggeri uden for de daværende volde var lige blevet lovligt. Det er der ikke mere! Nu skal vi ud i de yderste dele af ”fingrene” ud fra Københavns centrum, men her er der stadig mulighed for at bygge og det behøver ikke være højhuse. Se på de mange rækkehus- og klyngehusbyggerier, der allerede er skudt op i periferien af hovedstadsområdet. Det eneste der mangler er et netværk af effektiv offentlig trafikforsyning, så vi nemt og hurtigt kan komme rundt i hele Øresundsregionen og på Sjælland. Så kunne der i stedet ryddes områder indenfor Københavns og Frederiksbergs kommuner, der sikrede reelle nye grønne områder og sammenhæng mellem dem og de nuværende parker og naturområder, der er tilbage, så vi alle sammen kunne gå en tur uden at være bange for at smitte hinanden!
Kaj Thelander Jessen
Talsperson for foreningen Det Grønne Knæ
Læserbrev til Kgs. Enghavebladet
Mandag d. 21.01.19 blev der på Allborg Universitet afholdt en høring om ophævelse af fredninger ved lov. Høringen var velbesøgt ca. 170 fremmødte. Mødet var arrangeret af foreningen Det Grønne Knæ og Fredningsalliancen. Formålet med høringen var at få nogle eksperter til at udtale sig om det forhold, at Københavns Kommune beder folketinget om at ophæve fredninger. Bl.a. Stejlepladsen her i Sydhavnen. Udelukkende med det formål at skaffe penge til By-og Havn for at finansiere metroen.
I panel deltog: Svend-Erik Fangel Pedersen næstformand Friluftsrådet København, Knud Flensted Dansk Ornitologisk Forening, Bjørn Elmquist Retspolitisk Forening, Esben Munk Sørensen Institut for Planlægning Aalborg Universitet samt Knud-Erik Hansen DN København.Alle paneldeltagere var meget kritiske overfor den måde som Københavns Kommune har grebet denne sag an. Vi har et lovbestemt fredningssystem som går tilbage til Staunings tid. Det betyder, at hvis en fredning skal ophæves eller godkendes skal sagen behandles i fredningsnævnet, som er en domstol. Som Esben Munk Sørensen ret præcist udtrykte det: ”Hvem må hvad hvor? ” Det betyder at man kan handle i tillid til systemet. Vores samfund er bygget op omkring denne tillid. Det er en helt utrolig sag, hvor folketinget nu optræder som fredningsnævnet. Bjørn Elmquist gav udtryk for at det er et brud på princippet om magtens 3-deling. (lovgivende, dømmende og udøvende magt.) På opfordring fra Københavns Kommune optræder folketinget nu som en domstol. Men når loven ikke passer ind i planerne laver man blot en særlov. Fra salen blev der stillet mange relevante spørgsmål, og udtrykt stor frustration over at fredninger sådan kan ophæves.
Torben Christensen
HF. Havebyen Mozart 27
2450 København SV
Notater fra høring d. 21.01.19
Velkomst ved Ann. Med baggrunden for mødet.
Mette Bladt er mødeleder gav her efter ordet til paneldeltageren.
Bjørn Elmquist. Jeg er glad for naturen. Hvad er demokrati? Mindretal har også rettigheder. Den lovgivende og den udøvende magt er mudret i øjeblikket og det er denne sag et eksempel på. Folketinget skal overholde grundloven og internationale konventioner. Nogle politikere vil politisere lovgivningen. Der er eksempel på at regeringen laver loven om så det passer i deres politiske dagsorden.
Sådan var det i det gamle Østeuropa. Det er den fornemmelse jeg har nu. Man forgriber sig på gamle traditioner med denne lov.
Poul Herman fra vores forening har større viden om dette. Hvis man indbragte loven for domstolene, tror jeg desværre ikke at man kunne vinde. Folketinget agere dømmende magt i denne sag.
Ca. 200 fremmødte.
Paneldeltagere: Svend-Erik Fangel Pedersen (SEFP) – næstformand i Friluftsrådet, Knud Flensted (KF) – biolog i BirdLife/Danmarks Ornitologisk Forening, Bjørn Elmquist (BE) – formand Retspolitisk Forening, Esben Munk Sørensen (EMS) – professor ved Institut for Planlægning Aalborg Universitet og Knud Erik Hansen (KEH) – næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København.
Mette Bladt er mødeleder gav her efter ordet til paneldeltageren.
Bjørn Elmquist. Jeg er glad for naturen. Hvad er demokrati? Mindretal har også rettigheder. Den lovgivende og den udøvende magt er mudret i øjeblikket og det er denne sag et eksempel på. Folketinget skal overholde grundloven og internationale konventioner. Nogle politikere vil politisere lovgivningen. Der er eksempel på at regeringen laver loven om så det passer i deres politiske dagsorden.
Sådan var det i det gamle Østeuropa. Det er den fornemmelse jeg har nu. Man forgriber sig på gamle traditioner med denne lov.
Poul Herman fra vores forening har større viden om dette. Hvis man indbragte loven for domstolene, tror jeg desværre ikke at man kunne vinde. Folketinget agere dømmende magt i denne sag.
Ophævelserne af fredningerne skulle have været indbragt for fredningsnævnet som er en slags domstol, men man laver bare en særlov. (Min udlægning) Før mødet havde vi modtaget denne skriftlige kommentar: Kan der gå for meget politik i en sag? I et system? Kan et demokrati blive så politiseret og politiserende, at det ikke længere er et virkeligt demokrati? Det mener jeg, og hvad værre er: vi ser i Danmark en stadigt tydeligere tendens til, at regeringen og et flertal i folketinget går for tæt på princippet om statsmagtens tredeling og andre grundlæggende strukturer i vores retsorden. Med forslaget om ved lov at ophæve fredningerne ved Fiskerhavnen og på Amager Fælled ser turen ud til nu at være kommet til kernen i vores værn om fredning af naturen og kulturarven.
Knud Flensted. Vores medlemmer har stor glæde af naturen omkring Kbh. Det er en principiel sag og det er vigtigt at bevare det grønne. Byen bliver mindre værdifuld når de grønne områder forsvinder. Hver gang man bebygger de grønne områder bliver der mindre tilbage i byen til borgerne. Var med den gang Ørestaden og Amager blev planlagt. Men med den klausul at der skulle bygges på dele af fælleden. Vi er glade for at strandengen bevares. Men er kede af det der nu bebygges på 3-4 andre områder. Hvornår stopper det? Vi kan risikere at det breder sig med at ophæve fredninger.
Høringen blev kortvarigt afbrudt pga. Tv2 Lorry optagelse.
Svend Erik Fangel Pedersen. Friluftsrådet blev grundlagt af Stauning i 1943 der også oprettede Naturfredningsloven. Friluftsrådet består af 85 landsdækkende organisationer. Derfor kan det være svært at opnå konsensus. Formål at sikre folks adgang til naturen. Vi bliver ofte indbudt af både kommunen og andre organisationer. Vi er målløse over denne sag, at det i dagens Danmark er helt uhørt at et halvoffentligt selskab skal tjene på at ophæve fredninger fordi de er nødlidende. Det har ingen almennyttig betydning. Børn har ret til krat. Det er et af vores slogan. Se på nordhavnen, og nye områder i Sydhavnen der er ikke nogen natur. Derfor har vi afgivet høringssvar som protestere mod lovforslaget.
Esben Munk Sørensen er uddannet landinspektør og professor ved Aalborg Universitet. Vi plejer at sige: ” Hvem må, hvad, hvor? ” Og kan handle i tillid til systemet. Vores samfund er bygget op omkring denne tese. Det er en helt utrolig sag, hvor folketinget optræder som fredningsnævnet. Som jo er en domstol. De afgør sagerne ud fra saglige hensyn. Fredningsservitut er i princippet i 102 år princip som brydes her. Det bliver spændende at se hvordan Folketinget behandler denne sag. Her ”bytter” man nogle arealer ud med nogle andre frede arealer. Det er ikke noget vi kender i planlægningen. Vi må rejse et advarselsflag! Man tage noget ud og noget andet ind for at få økonomien til at gå op i By-og Havn. Det er foruroliget fordi det udfordre naturbeskyttelse loven. Det er en helt ny metode. Stejlepladsen er efter min mening nok det område som Bliver Værst ramt da det er en hel kultur. Krydssubsidering er aldrig set i fredningssammenhæng.
Knud Erik Hansen. Fredninger er noget helt særligt. Der er lavet en juridisk mur omkring området. Vi har et domstolslignende instans som afgør sagerne. Folketinget har haft en kultur og etik som har bevaret fredninger. Hvis vi ikke har etik udvikler vi en røverstat. Det er ekstremt hvis de vedtager loven. Fredninger har for evigt. Man kan ikke bare bytte rundt ethvert område har sin selvstændige værdi. Vi er meget bekymret for byudviklingen. Der er ikke noget grønt. Det er en værdi at vi kan komme i naturen selv om man bor i byen. Det vi kræver af Folketinget er at de skal sende forslaget tilbage til Kbh. så de kan gå den normale vej gennem fredningsnævnet.
Her efter spørgsmål fra salen.
( Dette afsnit er lidt stikordsagtigt) Kan man lave kulturfredninger af fiskerhavnen ? KEF Det kan man godt bl.a. Saltholm er kulturfredet og skal frem over drives som landbrug. Tårnby fiskerihavn er også kulturfredet. Det kan godt indeholde et dilemma fordi man skal overholde nogle stive bestemmelser. Træskibsmiljøet har problemer med det.
Hvordan kan natura 2000 forhindre loven. Der er mange fugle
i vandet omkring områderne? Den kan nok
ikke forhindre det. Jeg tror at det er i Folketinget der skal ske noget.
Hvad kan man som borger gøre for at stoppe denne lov?
Espen Munk Sørensen: Konservativt Folkeparti og DF skulle kunne være alliancepartnere da de lægger vægt på den private ejendomsret. Der har altid været bred politisk enighed om fredninger.
KEH. Partierne i København sender dilemmaet videre til deres partier i Folketinget. Vi skal påvirke partierne i Folketinget.
EMS: Man kan håbe på at partidiciplinen bliver lidt svækket i en valgkamp. Mød op på valgmøderne. Stejlepladsen er udsat for de tendenser vi ser overalt i havnene. Kan ikke komme i tanke om en kulturfredning, men der er kun tale om bygningsfredninger. Der kan være nogle dilemmaer. Støj m.m.
BE: Folketinget kan lave alle de love de vil. Der er en kamp om hvad der er Dansk? Fiskerhavnen er et typisk danmarksbillede. Burde være oplagt for DF.
Økonomi (per). Det miljø vi har kan ikke gøres op i penge. Hvad koster det at ødelægge stejlepladsen. Det er en dårlig forretning.
Madøre. Vi skal vise politikerne hvad de er gang i.
Byplanlægger i Kbh. Kommune er med i et råd om biodiversitet.
Vi er i en biodiversitet krise. Vi har arbejdet i 6 mdr. Hvor vi foreslog grønt besluttede politikerne at bygge. Der er ingen grønne områder i Kbh. der kan undværes. Siden 1927 har man lavet masser af løftebrud. Det handler om at man bruger et princip om jordspekulation for at fremme udviklingen.
Fangel. Det er bekymrende at sætte værdi på naturområder. Det afgørende er at der er nogen som har glæde af det. Er der grænser for vækst? Det skæve er værdifuldt. Tidligere planlagde man ud fra nogle principper. Nu er planlægningen ud fra en investors ønsker. Tilvæksten i Kbh. Er ikke så stor 10.000 flytter ud og familier efterspørger ikke det man bygger i dag.
Hvilke partier vil lave loven. Hvordan kan vi påvirke.
Konservative og DF burde være alliancepartnere i denne sag.
Naturfredning har altid været tværpolitisk.
Partierne i Folketinget har svært ved at godkende loven, men er påvirket af deres afdelinger i Kbh.
BE Der er stor gruppedisciplin. Men under et valg går det lidt i opløsning. Og man kan få valgløfter.
Vandområdet er også et vigtigt for fuglene, isfrit. Nu vil man bygge både i nord og syd. Der er også overvejelse om at bygge på RGS området ???
Knud Flensted. Afsøg alle de områder er er. Det vigtigste er at vi vil have en god by at leve i.
Hvorfor er det ikke ulovligt at lave denne lov.
Be. Svarede at der er ganske få tilfælde. Kun Tvind loven er blevet ophævet ved en domstol. Loven strider ikke mod grundloven. Retten vil sandsynligvis afvise sagen.
Strandengen blev ikke til noget pr. Folkelig protest. Det et også den vej vi skal gå nu. Måske kan natura 2000 få betydning.
Har vi en fredningslov som virker? Leif. Loven om ophævelse af fredningerne er lavet fordi det tager lang tid at få fredningsnævnet til at behandle sagen. Det tager mere end 1 år. Hvis man anker. Tager det op til 2 år. Det flertal vi har nu kan være anderledes efter et valg.
June. Gode folk har udtalt sig. Fredninger skal beskytte natur og sikre befolkningens adgang. Hvem må hvad hvor? Sagen skal sendes til fredningsnævnet.
Har vi en lovgivning vi kan regne med? Opfordring til at gå med i fredningsalliancen. 24. feb. Demo kl.11.
Vi skal arbejde på at bearbejder politikerne i Folketinget. .
FREDNINGER OPHÆVES
Stejlepladsen ved Fiskerhavnen og Amager Fælled – hvad bliver det næste?
Som nævnt i Kgs. Enghavebladet d. 05.12.18 er Folketinget i gang med at lave en lov som ophæver fredningerne for Stejlepladsen i Fiskerhavnen og Amager Fælled. Som borger i området føler man sig trumlet ned. Først af politikerne på Københavns Rådhus og nu også af Folketinget. Politikerne på Rådhuset har truffet en beslutning, som overhovedet ikke har været til offentlig debat inden.
Jeg er meget bekymret. Jeg frygter at folketinget med denne lov åbner op for at ophæve fredninger over alt i landet, hvis nogle, som Københavns Kommune vil tjene penge på arealer, ved at sælge dem til boligbyggeri. Baggrunden for denne misere er det nyligt indgåede budgetforlig på Kbh’s Rådhus mellem et flertal af partierne. Dette er begrundet i behovet for salg af disse arealer for at finansiere et Metrobyggeri.
Naturen skal ikke betale og vores børn og børnebørn skal ikke miste værdifuld natur, fordi Københavns Kommune mangler penge!
Som form af lidt demokratisk glasur, er loven nu i høring. Jeg tror kun en massiv protest mod loven kan få politikerne i Folketinget til at opgive dette overgreb. Derfor vil jeg opfordre så mange som muligt til at skrive et høringssvar. Man kan se eksempler på høringssvar på hjemmesiden https://detgrønneknæ.dk.
Høringssvar skal sendes til TRM@trm.dk, msv@trm.dk og krl@trm.dk.
Lovforslaget blev offentliggjort d. 30.11.18 og er i høring til d.06.01.19 Lovforslaget kan ses på :
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62544
Venlig hilsen
Torben Christensen
HF. Havebyen Mozart 27
Til pressen
HØRING: FREDNINGER OPHÆVES ved lov
ved Fiskerhavnen og på Amager Fælled – hvad bliver det næste
Regeringen har fremlagt et lovforslag som skal ophæve fredningerne på 3 områder ved lov og ændre bestemmelser for et fjerde, så det reelt også er en ophævelse af fredningen.
Fredningerne skal ophæves ved lov for at det statslige og kommunale selskab By & Havn I/S kan få en indtjening på 1,9 mia. kr.
Det er et overgreb på naturfredningen. Vi har fredninger for at beskytte områder mod økonomisk spekulation. Det er en helt ekstraordinær situation, at regeringen og en række partier nu vil ophæve fredningerne ved lov.
Der er derfor brug for at belyse de mange konsekvenser af lovforslaget, hvis det vedtages.
Vi har i den anledning arrangeret en høring.
Tid og sted
Høringen holdes Mandag, den 21. januar 2019 kl.19.00 til 21.00 på
Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh. SV
Paneldeltagere og emner
Svend-Erik Fangel Pedersen – Næstformand i Friluftsrådet København
Knud Flensted – biolog i BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening
Lektor Esben Munk Sørensen – Institut for Planlægning Aalborg Universitet
Bjørn Elmquist – formand for Dansk Retspolitisk Forening
Knud Erik Hansen – næstformand for Danmarks Naturfredningsforening København
Lovforslaget rummer både vigtige nationale problemstillinger og vil få markante lokale konsekvenser. Panelets deltager har samlet en stor indsigt i både problemstillingerne og i de lokale konsekvenser.
På det nationale niveau er ophævelse af fredninger ved lov begrundet i et ønske om at give et selskab en økonomisk gevinst. Det er uhørt i naturfredningen og vil aldrig blive godkendt efter naturfredningsloven. Der er derfor mange væsentlige aspekter som er vigtige at belyse, herunder retssikkerheden, fredningers status fremover og forholdet til planlægning.
Politisk leveres der mange begrundelser for at gøre det og disse begrundelser vil en del panelet også belyse.
Forslagets konsekvenser for lokalområdet er mangfoldige. Det har konsekvenser for naturen i området – både for fauna og flora. Det har konsekvenser for områderne som rekreative områder. Det har konsekvenser for det kulturhistoriske miljø omkring Fiskerhavnen. Det griber ind i den vigtige Kalvebodkile.
Til uddybning af disse emner og af værdien af naturfredninger, har vi bedt ovennævnte, om at komme med saglige og faglige indlæg. Der har allerede rejst sig en stor lokal modstand mod disse planer, og vi forventer en stor folkelig opbakning og deltagelse i denne høring. Derfor har en af Fredningsalliancens medlemmer, foreningen ”Det Grønne Knæ” fra Sydhavnen, sat sig for at stå for dette arrangement.
Vi håber medierne vil give høringen bevågenhed, da vi mener det har almen interesse og landspolitisk betydning, hvis et folketingsflertal vedtager dette indgreb.
Venlig hilsen
Fredningsalliancen og Foreningen Det Grønne Knæ.
Kontaktpersoner:
Knud Erik Hansen/Fredningsalliancen – f@knuderik.dk – mobil: 40 40 43 44
Kaj Thelander Jessen/Det Grønne Knæ – kajj@kalvebod.dk – mobil: 31 95 74 37
Bag ”Fredningsalliancen” står foreningerne NOAH, Danmarks Naturfredningsforening København, Verdens Skove, Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner og Det Grønne Knæ.
Citater fra paneldeltagerne i høringen om ophævelse af fredninger
Kan der gå for meget politik i en sag? I et system? Kan et demokrati blive så politiseret og politiserende, at det ikke længere er et virkeligt demokrati?
Det mener jeg, og hvad værre er: vi ser i Danmark en stadigt tydeligere tendens til, at regeringen og et flertal i folketinget går for tæt på princippet om statsmagtens tredeling og andre grundlæggende strukturer i vores retsorden.
Med forslaget om ved lov at ophæve fredningerne ved Fiskerhavnen og på Amager Fælled ser turen ud til nu at være kommet til kernen i vores værn om fredning af naturen og kulturarven.Advokat (H) Bjørn Elmquist – formand for Retspolitisk Forening
14.1. 2019
Danmarks Naturfredningsforening København har i deres høringsindsigelse til lovforslaget skrevet: “DN København finder, at lovforslaget bryder med helt grundlæggende principper i naturfredningsloven. Vi mener endvidere ikke, at baggrunden i København kan begrunde, at der lavet et sådant indgreb i fredninger. Bryder med naturfredningens kerneprincipper Områder fredes for evigt. Fredninger skal beskytte natur, rekreative hensyn og kulturhistorie mod andre interesser og i allerhøjeste grad mod spekulation i økonomisk vinding. Da baggrunden for forslaget er økonomisk vinding, er lovforslaget i direkte modstrid med et helt afgørende element i naturfredningen. Det er derfor ikke alene et overgreb på en konkret fredning, men også et overgreb på den beskyttelse, der skal ligge i en fredning. Naturklagenævnet har i en sag (2004) om affredning af et område i Amager Strandpark præciseret, hvornår det i henhold til lovgivningen er legitimt at affrede et område. De skriver i en kendelse: ”Ophævelse af en fredning bør kun ske, når tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet, når området ikke mere indeholder så væsentlige fredningsmæssige værdier, at der er grundlag for at opretholde fredningen af arealet, eller når området er fredet ved en fejl.” Begrundelsen for ophævelsen af fredningerne opfylder ingen af disse krav. Områderne har stadig fredningsmæssig værdi. Den er endda voksende i en tid, hvor København udbygges mere og mere og derfor øger behovet for muligheder for adgang til natur. Det er absolut undtagelsen, at fredninger ophæves som følge af ’samfundsmæssige hensyn’. Behovet for at skaffe penge til et statsligt og kommunalt selskab er på ingen måde et ’tungtvejende samfundsmæssigt hensyn’. Hvis det skulle bruges som begrundelse, ville fredninger mere eller mindre tilfældigt kunne ophæves.”
”Uhørt begrundelse for affredning
Friluftsrådet finder det ganske usædvanligt og uhørt, at eksisterende fredninger ophæves ved lov for særskilt at imødekomme et statsligt og kommunalt Interessentskabs nødlidende økonomi. Friluftsrådet ser lovforslaget om at ophæve fredning af bl.a. stejlepladsen i Sydhavnen og anvende det til erstatningsareal til boligbyggeri som et udtryk for et politisk hovsa-kompromis, der ikke umiddelbart ses at være begrundet i almenvellets interesser som helhed og dermed kan begrunde en affredning.”
Friluftsrådet København, Svend-Erik Fangel Pedersen 28.12. 2018